Se også: Forside - Hotelbeskrivelse - Spa & Wellness - Praktisk information og betingelser
Program for "Ferie alene i fællesskab - på Bornholm"
Dag 1 | |
Kl. 10.15 | Vi mødes i København tæt ved Hovedbanegården. Det præcise mødested oplyses i den information, du modtager før turen. Bussen og din rejseleder/guide står klar til at tage imod dig. |
Kl. 10.45 | Afgang til Ystad i egen bus. |
Kl. 12.30 | Afgang fra Ystad med hurtigfærgen til Bornholm. Du får en dejlig frokost på færgen (2 stykker smørrebrød inklusive 1 lille vand, øl eller et glas vin). |
Kl. 13.50 | Ankomst til Rønne, hvorefter vi har en kort køretur (5 minutter) til hotellet. Når vi ankommer til hotellet, får du tildelt dit værelse på Griffen Spahotel. |
Kl. 14.30 | Eftermiddagen er på egen hånd. Benyt eksempelvis hotellets spa-afdeling eller tag en gåtur i Rønnes gamle gader. Måske et besøg på Hjorths fabrik med den flotte keramikudstilling og det arbejdende museum? |
Kl. 19.00 | Lækker 2-retters middag og efterfølgende kaffe/the. |
Dag 2 | |
Fra kl. 06.30 | Morgenbuffet i restauranten. |
Kl. 09.30 | Rundtur på Nordbornholm med lokalguide. Lille gåtur ved Ringebakkebruddet, som er et tidligere granitbrud, som i dag er et fredet og smukt naturområde. Granitten fra Ringebakkebruddet er brugt i mange store danske byggerier - eksempelvis til Storebæltsbroens fundamenter. |
Kl. 10.25 - 11.25 | Besøg på Bornholms Tekniske Samling, som er et skattekammer af nostalgi fra 1960-1980'erne. Museet udstiller både tøj, butikker, maskiner, møbler, køretøjer - og vægge og lofter er udsmykket med smuk keramik, håndværk, legetøj og nipsgenstande. Glæd dig til et overraskende sjovt museum, hvor du får smil på læben og sjove gensyn. |
Kl. 12.00 - 13.00 | Frokost på Allinge Røgeri, hvor du får en skøn fiskebuffet med bornholmske specialiteter. |
Kl. 13.15 - 13.30 | Stop ved det flotte naturområde Opalsøen, som er en af Bornholms mest fotograferede seværdigheder. |
Kl. 13.40 - 14.40 | Besøg på Nordeuropas største borgruin Hammershus med rundvisning. Middelaldereventyr venter dig. |
Kl. 14.55 - 15.45 | Besøg hos Kræmmerhuset Kunsthåndværk, som byder på smuk kunsthåndværk og en flot 7.000 m2 stor prydhave. |
Kl. 16.00 | Ankomst til hotellet. |
Kl. 19.00 | Lækker 2-retters middag og efterfølgende kaffe/the. |
Dag 3 | |
Fra kl. 06.30 | Morgenbuffet i restauranten. |
Kl. 09.30 | Rundtur med lokalguide til Gudhjem og Svaneke. |
Besøg i Østerlars Rundkirke inkl. entré. Efter besøget i rundkirken kører vi til Gudhjem, hvor du får tid til på egen hånd at opleve Danmarks eneste "bjergby". Tilkøb eventuelt entré til Oluf Høst Museet (tillægspris kr. 80). Museet er indrettet i Oluf Høst' tidligere hjem i Gudhjem. Gå på opdagelse i det hyggelige museum blandt masser af smukke malerier fra en af Danmarks mest berømte kunstmalere. |
|
Kl. 12.45 - 13.30 | Frokost på Svaneke Bryghus: 2 stykker smørrebrød inkl. 1 lille øl eller vand. |
Tid på egen hånd i Svaneke, som er kåret til Danmarks smukkeste købstad. Besøg de små hyggelige butikker - eller få lidt lækkerier hos bolchekogeriet, chokoladeriet eller lakridskogeren. Det var således i Svaneke, at Johan Bülow startede sin snart verdensomspændende lakridsvirksomhed. Eller besøg glaspusteriet, hvor du oplever noget af Danmarks bedste og flotteste glashåndværk. Efter nogle skønne timer i Svaneke kører vi gennem Østermarie og Almindingen (Danmarks 4. største skov) tilbage til Griffen Spahotel. | |
Kl. 16.00 | Ankomst til hotellet. |
Kl. 19.00 | Lækker 2-retters middag og efterfølgende kaffe/the. |
Dag 4 | |
Fra kl. 06.30 | Morgenbuffet i restauranten. |
Kl. 09.30 | Rundtur på Sydbornholm med lokalguide. |
Kl. 10.00 - 10.45 | Gåtur på Dueodde Strand, som er kåret til en af Europas fineste sandstrande. Sandet er så fint, at det 1800-tallet blev brugt i timeglas - og selveste Napoleon skulle have været blandt brugerne. |
Kl. 11.00 - 12.30 | Besøg på Natur Bornholm, som tager dig i gennem Bornholms skabelse gennem millioner af år fra glødende lava til den frodige solskinsø, som vi kender i dag. Glæd dig til en spændende oplevelse. |
Kl. 13.00 - 14.00 | Frokost på Vingården Ll. Gadegaard, som er kendt for sin klassiske "flæskesteg med brun sovs og kartofler". Du får også smagsprøver på gårdens egen vin. |
Kl. 14.30 | Ankomst til hotellet. |
Om eftermiddagen har du tid på egen hånd. Besøg eventuelt hotellets spaafdeling - måske med tilkøb af en lækker ansigtsbehandling. Eller tag en tur gennem Rønnes gamle gader til det hyggelige butiksliv omkring torvet. | |
Kl. 19.00 | Lækker 2-retters middag og efterfølgende kaffe/the. |
Dag 5 | |
Fra kl. 06.30 | Morgenbuffet i restauranten. |
Kl. 09.45 | Afgang med bus til færgen. |
Kl. 10.30 | Afgang med hurtigfærge til Ystad. |
Kl. 11.50 | Ankomst til Ystad. |
Kl. 13.30 | Ankomst til København. Tak for denne gang! |
Bestil din rejse i dag
Du bestiller din rejse ved at bruge bestillingsboksen nedenunder - eller ved at ringe til os nu på 56 95 85 06. Du kan også maile info@groupbornholm.dk. Du er altid velkommen til at ringe eller maile til os, hvis du har spørgsmål.
Vil du modtage nyheder om kommende "Ferie Alene"-ture?
Tilmeld dig nyhedsbrev her.