Skønt all-inclusive hotel i Sandkås
Hotel Abildgård er et af Bornholms mest populære feriesteder. Det skyldes givetvis kombinationen af den gode beliggenhed i Sandkås tæt ved havet og stranden, de flotte lejligheder/værelser, samt at både morgenmad og en dejlig aftenbuffet inklusive drikkevarer er inkluderet i dit ophold.
Lige ved restaurantbygningen ligger hotellets swimmingpool (opvarmet primo juni til medio september). Snup dig en dukkert og slap af i en solvogn efterfølgende - eller måske frister det med et spil billard, bordtennis eller brætspil i de hyggelige stuer på hotellet?
Morgen- og aftenbuffet inkluderet
Hotel Abildgård bliver derfor ofte kaldt "Abildgård - All Inclusive". Den store morgenbuffet står til din rådighed hver morgen 07.00 - 10.00. Hver aften kan du og din gruppe glæde dig til en stor og varieret buffet tilberedt af hotellets chefkok. Drikkevarer ad libitum under aftensmaden (fadøl, vin og sodavand) er også inkluderet alle ugens dage i tidsrummet 18.00-21.00. Hvis du har en sød tand, er is og kage til dessert ligeledes inkluderet.
Aftenmenuerne:
Mandag - Italiensk
Tirsdag - Sydamerikansk
Onsdag - Asiatisk
Torsdag - Koldt bord med lune retter
Fredag - Tapas
Lørdag - Amerikansk
Søndag - Bedstemors livretter
I løbet af dagen står kaffe, the og juice gratis til din rådighed, således at du kan hygge dig ved hotellets dejlige swimmingpool og løbende hente drikkevarer.
Dejlig beliggenhed i Sandkås
Hotel Abildgård ligger skønt placeret i Sandkås. Du er i gåafstand til det lille fiskerleje, Tejn, med indkøbsmuligheder og hyggeligt havneliv med fiskekuttere og cafeer. Langs kysten foran Hotel Abildgård finder du den flotte kyststi ind til Allinge. Glæd dig til skønne klippepartier og fantastiske panoramaudsigter ud over havet. Området ved Hotel Abildgård er for mange "det rigtige Bornholm", for det er her, at du finder den maleriske kombination af kridhvidt sand og knejsende klipper.
Historien om Hotel Abildgård
Den tyske kunsthandler, Herbert von Gravens, flygtede under 2. verdenskrig til Bornholm, hvor han valgte at slå sig ned på gården Abildgård i Sandkås. Gården lå idyllisk med udsigt over Østersøen og omkranset af masser af æbletræer. Snart blev der skabt et kunstnerkollektiv, som tiltrak berømte avantgardekunstnere som Carl-Henning Pedersen og Asger Jorn. I 1970'erne blev jorden foran Abildgård udstykket og omdannet til Hotel Abildgård, således at du i dag kan holde en skøn ferie i flotte rammer.
Hotel Abildgård - Værelsesbeskrivelse
Værelserne ligger i selvstændige værelsesfløje med kig til havet og omkranset af skønne grønne områder. Få af værelserne ligger i tilknytning til restaurantbygningen. Glæd dig til flotte værelser med en dejlig terrasse med morgensol.
Flotte billeder til dit program eller indbydelse
Vi sender gerne flotte og sælgende billeder fra Hotel Abildgård og Bornholm, som du kan benytte til dit program eller indbydelse for din tur. Kontakt os blot herom på info@groupbornholm.dk eller +45 5695 8506